Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

KLIMAKUNST 2019 – nordiske udtryk

maj 26 - august 31

26. maj 2019 til den 31. august 2019 i Rebildcentret.  Med open call for KLIMAKUNST 2019 – nordiske udtryk går vi et skridt videre med henblik på at starte en tradition for en censureret udstilling med fokus på klima hvert tredje år.

Derved håber vi at fastholde såvel kunstneres som publikums fokus på klimaforandringerne, som giver særlige udfordringer i de nordiske lande. Udstillingerne har også til formål at styrke det nordiske samarbejde ved at skabe kendskab til – og relationer mellem – kunstnere på tværs af de nordiske landegrænser.

 Rebildcentret ønsker således at medvirke til udvikling af et netværk for klimakunst ud fra de fælles nordiske værdier: møde, samtale, samarbejde, refleksion, tillid og gensidig respekt.
 

Til formålet har Rebildcentret nedsat en censurkomité med den grønlandske billedkunstner Bolatta Silis-Høegh, billedhugger Jens Galschiøt (DK), kunst- fotograf Niels Fabæk (DK), og klimaforkæmper Sussi Handberg (DK). På baggrund af digitalt bedømmelsesmateriale sammensætter komitéen udstillingen ud fra værkernes kunstneriske kvalitet og deres relevans i forhold til temaet klima. Alle visuelle kunstneriske udtryk er velkomne herunder land art, som kan etableres på centrets naturarealer.
 
I løbet af udstillingsperioden forventer Rebildcentret at gennemføre særlige events i samarbejde med enkelte udstillende kunstnere. Det kan være workshops, foredrag eller performances. Se deltagerbetingelser og praktisk information her
 
NB! Tilmeldingsfrist var den 25. marts 2019.

Detaljer

Start:
maj 26
Slut:
august 31