Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Rey Morales fernisering

april 30 @ 15:00 - 18:00

Gratis

Fernisering tirsdag d. 30. april

fra kl. 15.00 til 18.00 på Galleri Galschiøt, Banevænget 22, 5270 Odense N. 

Udstillingen varer til og med søndag d.12. maj.

Der er åbent alle hverdage kl. 9 til 17, samt søndage kl.12 til 16.00. Lørdag lukket.

Galleri Galschiøt er vært og byder på en lille forfriskning. 

Jens Galschiøt åbner udstillingen og fortæller lidt om Rey Morales der også vil være til stede. Rey taler engelsk og spansk.

Mere om Rey Morales

Rey Morales er født i Oaxaca i 1981. Han interesserede sig allerede fra en tidlig alder for kunst. Hans far døde tidligt og som faderløs havde Rey ikke den letteste opvækst. Han var en af de gadedrenge som Mexicos byer er fulde af. Hans held blev at en socialt engageret teatermand Raul García Ramos i 1997 kom til Oaxaca og kontaktede gadedrengene i byen for at lave en teatergruppe. Rey meldte sig straks til gruppen, der lavede dans, kunst og teater på gaden for at tjene til dagen og vejen. Denne gruppe blev senere ’opdaget’ af den danske solidaritets-organisation Tinku der inviterede drengene på teaterturne i Danmark og Sverige.

Denne turne satte for alvor gang i Reys kunstneriske karriere. Han har gået på flere kunstskoler og deltaget i udstillinger og projekter i både Mexico, Danmark, Norge, Sverige og Grønland. Rey har i flere forskellige perioder været tilknyttet den danske billedhugger Jens Galschiøts værksted.

Rey Morales’ oliemalerier er naturalistiske og præget af den latinamerikanske fabulerende historie-fortælling. Mange af motiverne er inspireret fra Reys eget liv med sære mennesker på stylter og mennesker i gang med underlige gøremål. Hans sociale engagement i det mexicanske samfund skinner igennem som en fin undertone i mange af hans malerier. Hvert billede fortæller sin egen kalejdoskopiske historie – på en gang melankolsk og livsbekræftende.

Rey Morales’ billeder og CV kan ses på www.aidoh.dk/Rey

 

 

 

Detaljer

Dato:
april 30
Tidspunkt:
15:00 - 18:00
Pris:
Gratis

Arrangør

Galleri Galschiøt
Telefon:
66184058
E-mail:
aidoh@aidoh.dk

Sted

Galleri Galschiøt
Banevænget 22
Odense N, 5270 Danmark
+ Google Map
Telefon:
66184058
Hjemmeside:
www.galschiot.com