Folkemøde18 Podcasts

PODCASTS – FOLKEMØDE 2018

DEBATTERNE PÅ KULTURSCENEN HOS GALLERI GALSCHIØT.

 
TORSDAG
Lytter politikerne stadig, når litteraturen tager ordet?
Eventbeskrivelse: Hvor velfærdsstaten i sin spæde start ansås for et middel til at skabe et åndeligt, kulturelt og meningsfuldt liv for den enkelte, synes den i dag at være blevet et mål i sig selv. Forfattere og andre intellektuelle var dengang politikernes naturlige sparringspartnere i debatten om meningen med velfærdsstaten. I dag er spørgsmålet nærmere, om der overhovedet findes en højere mening med velfærds-/konkurrencestaten? Og hvilken rolle kunsten skal spille i en politisk virkelighed, der synes baseret på Excel-ark, kvantitet og alt det, der kan måles? Vi har inviteret litteraturprofessor Lasse Horne Kjældgaard (forfatter til “Meningen med velfærdsstaten – Da litteraturen tog ordet og politikerne lyttede”), dramatiker Jokum Rohde (aktuel med essaysamlingen ”Modkørende”), direktør for CPH:DOX Tine Fischer, forfatter Dennis Gade Kofod og MF(S) Mogens Jensen til at diskutere meningen med velfærdsstaten – og med kunsten.
Deltagere
Mogens Jensen, kulturordfører, Socialdemokratiet
Tine Fischer, Direktør, CPH:DOX
Jokum Rohde, Dramatiker og forfatter.
Lasse Horne Kjældgaard, Professor i litteratur, RUC
Dennis Gade Kofod, Forfatter.
 
 
Kulturministeren og Joh. Riis om litteraturens betydning i dag
Eventbeskrivelse: Bør vi ønske os politikere, der læser flere bøger og går mere i teatret? Hvordan forholder forfatterne sig til det politiske i dag? Er det overhovedet litteraturens opgave at spille en politisk rolle? Kulturminister Mette Bock og Gyldendals litterære direktør Johannes Riis taler om litteraturens betydning i samfundet og i den politiske virkelighed i dag.
Deltagere:
Mette Bock, Kulturminister, Kulturministeriet
Johannes Riis, Litterær direktør, Gyldendal
 
FREDAG
Vi sætter museumsstøtten til debat og diskuterer museernes vilkår og rolle anno 2018
Eventbeskrivelse: Vi tager med denne samtale hul på diskussionen om den udskældte museumsstøtte og drøfter museernes rolle anno 2018 og i fremtiden. Vi diskuterer i den forbindelse modsætninger og ligheder mellem de store og små museer, mellem København og provins og ser på samarbejder mellem og vilkårene for kultur-, natur- og kunstmuseerne rundt om i landet.
Deltagere
Alex Ahrendtsen, MF, Dansk Folkeparti
Mikkel Bogh, direktør, Statens Museum for Kunst
Jacob Bjerring-Hansen, Direktør, Bornholms Museum
Anja Olsen, Museumschef, Forstadsmuseet
 
 
Samtale om skabelsesprocessen
Eventbeskrivelse: Hvordan bliver politik og kunst til? Hvordan får vi ideer? Hvad inspirerer os? Hvilken modstand møder vi? Hvornår oplever at vi lykkes med vores ambitioner? Komponist og formand for Dansk Komponistforening Bent Sørensen har inviteret folketingspolitiker Alex Ahrendtsen (DF) og dramatiker Katrine Wiedemann til en samtale om skabelsesprocessen – i politik og kunst.
Deltagere
Katrine Wiedemann, Teaterinstruktør, .
Alex Ahrendtsen, MF, Dansk Folkeparti
Bent Sørensen, Formand, Dansk Komponistforening
 
 
Litteratur har en positiv effekt på fysisk og psykisk sundhed – hvad er det, den kan?
Eventbeskrivelse: Flere store forskningsprojekter sætter fokus på, hvordan litteraturen kan bruges tværvidenskabeligt og dermed bidrage til at gøre os klogere på områder som sundhed, samfund og politik. Især i sundhedsvidenskaben er brugen af litteratur slået igennem, og rundt om i landet har man opnået positive effekter med læsegrupper i psykiatrien, med narrativ medicin – en behandlingsmæssig tilgang, hvor lægen forholder sig til patientens fortælling som en væsentlig del af behandlingsforløbet- og ved hjælp af creative writing-forløb, hvor patienter skriver deres egne tekster i mindre skrivegrupper. I denne debat diskuterer vi, hvad det er, litteraturen kan, hvad den kan bidrage med på andre videnskabelige felter, særligt på det sundhedsvidenskabelige, og hvorfor den tilsyneladende har en helbredende virkning.
Deltagere
Martin Glaz Serup, Forfatter, .
Anne Lindhardt, Formand, Psykiatrifonden
Lene Agersnap, Praktiserende læge og redaktør på Ugeskrift for Læger, Lægerne Hvidovrevej 100
Yildiz Akdogan, MF, Socialdemokratiet
Birgit Bundesen, 1. reservelæge, Psykiatrisk center Glostrup
 
 
Deltagere og forfattere fortæller om skriveforløb i psykiatrien og læser op af egne tekster.
Eventbeskrivelse: To af deltagerne i et pilotprojekt om læse- og skrivegrupper i psykiatrien fortæller sammen med forfatter Pablo Llambias om deres erfaringer med forløbet, hvad de har fået ud af det, og hvordan de har brugt skrivningen efterfølgende. Undervejs læser de op af tekster, de har skrevet i gruppen. Professor i litteratur Anne-Marie Mai fortæller om forskningen på området, om erfaringer fra lignende projekter i DK, og hvorfor det er vigtigt at udvikle og udvide forståelsen af, hvad det er litteraturen kan.
Deltagere
Adda Djørup, Forfatter, .
Birgit Bundesen, 1. reservelæge, Psykiatrisk center Glostrup
Julie Top-Nørgaard, Forfatter og journalist, .
Stefan Legarth, Deltager i skrivegruppe, .
Louise Anker, Deltager i skrivegruppe, .
Anne-Marie Mai, Professor i dansk litteratur, SDU
Pablo Llambias, Forfatter.
 
Hvorfor social kunst er vigtig for samfundet – om burka-løbere på FM og en rygende Frihedsgudinde
Eventbeskrivelse: Et forsvar for burka-løbere på Folkemødet, en rygende Frihedsgudinde, besættelse af Dokumenta14, korsfæstede gravide teenagere, spiddede isbjørne foran FNs klimakonferencer. Kunstneren Jens Galschiøt forklarer om hans motivation bag hans happenings og hvorfor han mener social kunst er vigtigt for vores samfund. Der lægges op til debat og spørgsmål.
 
Oplev elever fra Kongeskærskolens 2. klasser, der sammen med komponister har skabt en ny komposition
Eventbeskrivelse: Oplev elever fra Kongeskærskolens 2. klasser i Allinge, der sammen med 2 komponister har skabt en helt ny komposition. Gennem 2 dage har eleverne arbejdet intensivt og lært nyt om musikalske virkemidler, og hvordan man sætter lyd sammen, så det bliver til musik. De har lyttet intensivt til hinanden og samarbejdet for at skabe noget nyt, som aldrig er lavet før. Kom og hør børnenes værk og komponisterne fortælle om projektet! En unik mulighed for at få indblik i hvordan musik bliver til.
Deltagere
Lasse D. Hansen, Komponist, .
Mathias Madsen Munch, Komponist, .
Elever fra Kongeskærskolen, 2. klasse.
 
Samtale om skabelsesprocessen med Kulturminister Mette Bock og kunstner Jesper Christiansen
Eventbeskrivelse: Samtale om skabelses processen: Hvordan bliver politik og kunst til? Hvordan får vi ideer? Hvad inspirerer os? Hvilken modstand møder vi? Hvornår oplever at vi lykkes med vores ambitioner? Komponist og formand for Dansk Komponistforening Bent Sørensen har inviteret Kulturminister Mette Bock og kunstner Jesper Christiansen til en samtale om skabelsesprocessen – i politik og kunst.
Deltagere
Bent Sørensen, Formand, Dansk Komponistforening
Mette Bock, Kulturminister, Kulturministeriet
Jesper Christiansen, Billedkunstner, .
 
LØRDAG
 
Bertel Haarder i samtale med Lea Korsgaard om danske kulturværdiers vilkår og udvikling i dag
Eventbeskrivelse: Bertel Haarder i samtale med Lea Korsgaard om kunstens og kulturlivets rolle for udviklingen af Danmark og dansk politik i dag. Hvis kunst kan overbeskyttes og klarer sig bedst under pres, hvilken rolle har politikerne så i udviklingen af kulturen og kulturværdierne?
Deltagere:
Bertel Haarder, Medlem af Folketinget, Venstre
Lea Korsgaard, Medstifter og chefredaktør, Zetland
 
 
Ida Auken, Kaspar Colling og Dennis Gade Kofod om litteraturens rolle i den politiske virkelighed.
Eventbeskrivelse: MF (R) Ida Auken, der netop har udgivet bogen “Dansk”, udfordrer forfatterne Kaspar Colling Nielsen og Dennis Gade Kofods samfundssyn og sætter fokus på kunstens rolle i den politiske virkelighed i dag. Dennis Gade Kofods nye roman ”Folkemøg” er en kritisk kommentar til den populisme, der præger det politiske billede mange steder. Kaspar Colling Nielsen tegner med både “Det europæiske forår” og “Den danske borgerkrig 2018-2024” et satirisk og dystopisk billede af fremtiden, som samtidig blev en medskaber af nutiden, da Socialdemokratiet lod sig inspirere af “Det europæiske forår” til partiets seneste asyludspil.
Deltagere
Ida Auken, MF, Radikale venstre
Dennis Gade Kofod, Forfatter, .
Kaspar Colling Nielsen, Forfatter, .
Nicklas Freisleben Lund, Moderator, KU