Fuck Dobbeltmoralen

En skulpturel kommentar til de politikere der gennem årene har skåret milliarder fra ulandsbistanden, mens de bryster sig af at vi samler millioner ind til samme formål.

Af Jens Galschiøt, 2018

Formålet med projektet er at bruge indsamlingen til at konfrontere politikkerne med de nedskæringer som dele af befolkningen tror, bliver opvejet ved landsindsamlingen og private initiativer. Vi satser på at projektet bliver meget omtalt og debatteret i medierne og på den måde (ironisk nok) opnår en ikonisk status på Danmarksindsamlingen som kan sælge den til en høj pris til gavn for verdens fattige.

     

FLERE BILLEDER NEDERST PÅ SIDEN

Kontaktinfo:

Links og baggrund:

*Bemærk: Vi har valgt at bruge Danidas udviklingstal som variere lidt fra OECDs tal.

FAQ:

Er Danmarksindsamlingen en dårlig ide? Galschiøt: Nej, det er udmærket at samle ind til verdens fattigste, af samme grund har jeg lavet og doneret skulpturen til indsamlingen. Men når politikerne siger et hver en krone tæller er det også vigtigt at vi stiller spørgsmål ved hvorfor vi så reducerer ulandsbistanden med over 5milliarder ift. procent-niveauet i år 2000. Det er 50 gange mere end vi samler ind til Danmarksindsamlingen.

Men tallene viser jo at udviklingsbistanden er steget!
Galschiøt: Ja, for Danmarks velstand er steget. Men vi giver en stadig mindre  andel af vores overskud til verdens fattige. Så mens Danskerne har fået flere penge mellem hænderne har vi valgt at sænke ulandsbistanden fra 1% til 0,75% af vores BNI.

Hvem har udarbejdet udviklingstallene?
Det er Journalist og udviklingsekspert Knud Vilby, tidl. formand for Mellemfolkeligt Samvirke og nuværende formand  for rettighedsorganisationen IWGIA der har udarbejdet tallene.

Hvor kommer udviklingstallene fra?
Tallene er Danida og udenrigsministeriets officielle tal.

Bemærkninger til udviklingstallene:

  • Knud Vilby: Danida kan aldrig ramme helt præcist, og både i 2000 og 2001 blev det endelige procenttal en anelse højere (1.01 og1.03 (ifølge OECD 1.06% i 2000)). Men det er mest fair at tage de 1 % som udgangspunkt, for det var den politiske beslutning.
  • Når tallene i enkelte perioder går ned – også med 1% – har det at gøre med, at målet jo er at ramme en bestemt procentdel i forhold til Danmarks bruttonationalindkomst (BNI). Da vi fik krise i 2008 faldt Danmarks BNI. Dermed faldt målet for bistanden også, hvad enten man bruger 0,8 eller 1,0%
  • Danida og udenrigsministeriet har på nogle områder har ændret måden at opgøre bistand på undervejs, ligesom der i enkelte år kan være forskel på den % af BNI OECD angiver, og den Danida angiver.